Filosofi


Hvad påvirker rummets akustik?

Den akustiske effekt

Hvis du vil forstå problematikken med god og dårlig akustik, så tænk på gudstjenesten i kirken.

Her bruges akustikken bevidst; særligt efterklangen.

Du skal være stille når præsten prædiker.
Stemmen klinger af, præsten venter - effekten er tydelig.

Efterklangen efter præstens tale skaber den særlige, højtidelige stemning.

    ... og det akustiske problem

I private hjem eller institutioner er efterklangen - modsat i kirken - et problem.

Der er mange ting, der påvirker akustikken i et rum negativt; store lokaler med højt til loftet, hårde materialer som sten og fliser, vægge af gips, rene linier i akitekturen, mm.

God akustik fordrer ting, som absorberer lyd og frekvensstøj; små rum med lavt til loftet, bløde materialer som gulv- eller vægtæpper, puder og træ, bogreoler og skæve vinkler.

I rum med dårlig absorbtion vil lydbølgerne svinge fra væg til væg og fra gulv til loft og konstant frembringe et lille ekko, der forstyrer enhver samtale, enhver leg og enhver lytten til musik.

Coctail effekten

Helt galt går det når mange mennesker er samlet, værst for de ældre.
Når mennesker ældes forringes hørelsen gradvist og umærkeligt.

Én taler over bordet - du hører ikke - han gentager højere.
Når dette scenarie gentages omkring bordet, måske efter et glas vin, så når lydniveauet efterhånden faretruende højder, og efterklangen er den eneste, der holder fest.

Vores hjerner bliver efterhånden så overbelastede at man ser frem til at komme hjem til roen.

Dette kaldes coctail effekten.
Ved passende dæmpning af efterklangen, bliver lydniveauet ikke skruet op og muligheden for at finde morskab og nærvær bliver langt lettere at opnå.

Læs eventuelt mere hos Arbejdstilsynet.